Sådan flyver maskinen

Opdrift skal der til

Flyvemaskiner er dybest set tonstunge metalrør med vinger. Tanken om, at de skal kunne bevæge sig gennem luften uden at falde ned er svær at begribe for mange. Sådan opstår flyskræk. I virkeligheden er det ikke så kompliceret, og faktisk kan flyvemaskinen ikke lade være med at flyve. Den skal bare have noget opdrift.

For at et fly kan flyve skal der skabes opdrift, der modsvarer flyets vægt, så hvis et fly vejer 1000 kg, skal der populært sagt laves for 1000 kg opdrift.

Luften omkring os består af milliarder og atter milliarder af luftmolekyler. De ville helst ligge helt stille, men forstyrres hele tiden og bevæger sig derfor rundt mellem hinanden. Luften forstyrres f.eks når vi går, bevæger os etc. Sammenlign det med kølvandet på et skib. Det at luften bevæger sig kaldes turbulens, og der er derfor altid turbulens når du flyver.

Flytryg kursus imod flyskræk - opdrift

Vingen skaber opdrift

Opdriften skabes på flyets vinge, der groft sagt er flad på undersiden og krum på oversiden. Når den bevæger sig igennem luften tvinges luften der løber over vingen til at løbe hurtigere end luften på undersiden. Det skaber et lokalt mindre lufttryk, der populært sagt suger flyet op. Det kaldes opdrift.

Opdriften er afhængig af hastigheden vingen bevæger sig igennem luften med, selve formen på vingen og endelig den vinkel vingen bevæger sig igennem luften med.

Flytryg kursus imod flyskræk - Opdrift 2

Hastigheden får vi ved at accelerere flyet ned af banen indtil hastigheden er stor nok til at vi kan flyve. Vinklen i forhold til luften styrer vi piloter med vores styregrejer og formen på vingen kan vi påvirke ved at udfælde klapper på hhv for og bagkant af vingen så krumningen på vingen øges. Disse klapper kaldes flaps og slats og du kan se dem blive foldet ud under start og landing hvis du kigger ud på vingen.

Flyet konstrueres desuden så det altid er stabilt, dvs hvis det påvirkes af f.eks turbulens vil det altid vende tilbage til udgangsstillingen.

Flytryg kursus imod flyskræk - stabilitet

Husk, at jo mere du ved om flyvning og flyvemaskiner, jo mindre er der at være bange for. Et Flytryg kursus lærer dig alt, der er værd at vide om flyvning. På den måde kommer du af med din flyskræk.

Flyskrækkens anatomi

Hvorfor får man flyskræk?

Flyskræk opstår af mange grunde, og ofte aner vi ikke, hvorfor vi har lider af det. Nogle gange ser det ud til, at det er arvet (biologisk følsomhed eller socialt arvet fra en forældre), og andre gange får vi flyskræk fordi, vi har haft en ubehagelig flyveoplevelse. Forklaringen til den oplevede flyskræk kan også findes i periodevis stress eller har oplevet et panikanfald. Vi kender således ikke den nøjagtige årsag. En flyvemaskine har dog nogle rationelle grunde til at kunne vække angst.

Det kræver en vis portion tillid og viden at sætte sig i en flyvemaskine. En flyvemaskine kan ”falde ned”, og der synes ingen grænser for mediernes (film, aviser) lyst til at dramatisere, når der sker uheld i forbindelse med flyvning. Det æder noget af vores hverdagstillid. Et fly udfordrer på mange måder vores hjernes naturlige beredskab. Det flyver højt, man er lukket inde og er ude af kontrol, og det påvirker vores sanser ganske meget. Så meget, at vi nemt får falske indtryk i form af lyde og bevægelser. Når vores hjerne er sat i højt kamp- og flugtberedskab, er den ikke god til at tolke verden positivt.

Angst starter i hjernen

Angst er grundlæggende en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer – således også flyskræk. Gennem evolution er hjernen blevet udviklet for at mennesket skulle kunne tilpasse sig de omkringliggende farer og trusler.

Flytryg kursus imod flyskræk - Hjernen

Når du udsættes for en fare, som er en trussel for dit liv, reagerer hjernen på at vi skal overleve. Hvis du står i en farefuld situation (eksempelvis at møde en slange), dannes der øjeblikkeligt et synsindtryk fra øjnene i synsbarken som sidder i hjernen. Hele det autonome system aktiveres (det autonome system styrer bl.a. hjerte og vejrtrækning). Det autonome system kan mærkes ved alle de kropslige symptomer, du opdager når du føler angst.

Grunden til at hele dette system bliver aktiveret er at få os til at reagere i den farefulde situation vi står i med enten at flygte eller at kæmpe.

Med din viden og erfaring opfatter du måske nu, at slangen er ganske ufarlig og derfor ikke nogen trussel. Selvom angsten herefter aftager, kan den måske længe efter føles i kroppen fordi storhjernen har svært ved at styre det limbiske system som styrer følelserne.

Det er ikke alle signaler der starter hele denne process. Det er disse urgamle signaler som gør det:

  • Farlige dyr
  • Højder
  • Små lukkede rum
  • Mødet med ukendte mennesker

Når angsten opstår på uhensigtsmæssige steder og situationer indlæres uhensigtsmæssige handlinger. Et eksempel er, hvis du bliver angst ved at stå i en kø på posthuset. Din krop og hjerne arbejder på urgammel og vil, at du enten skal flygte eller kæmpe. Da du ikke kan kæmpe dig igennem angsten fysisk på posthuset, vil du måske være tilbøjelig til at flygte. Dette giver en øjeblikkelig sænkning i angsten, men medfører tilgengæld at du sandsynligvis vil tillægge posthuset årsagen til din angst og begynde at undgå det. Når du undgår posthuset udvikler du en fobi der er med til at vedligeholde din angst.

Hjernen husker angst

Hjernen samler på farefulde oplevelser og hændelser, du har været ude for i dit liv. Hver gang du nærmer dig en situation er den på vagt. Den scanner alle dine oplevelser, og opdager den en sammenhæng med tidligere ubehagelige situationer vil den slå alarm. Faktisk betyder det så, at hvis du, som ovenover, tillægger årsagen til angst noget som slet ikke er farligt (som et posthus), så vil hjernen hver gang du nærmer dig et posthus slå alarm og du vil mærke angstsymptomer. Dette vil forstærke din opfattelse af, at det er posthuset der gør dig angst, og du vil aldrig erfare at det ikke er.

Det er sådanne mønstre, der kan give udslag i eksempelvis flyskræk. Et Flytryg kursus hjælper 95% af deltagerne af med deres flyskræk.

Hvad er flyskræk?

Flyskræk er en enkelfobi

Almindeligvis er flyskræk afgrænset til det, man kalder en enkelforbi, som er knyttet til en situation eller en genstand – her en flyvetur/flyvemaskinen. Angsten er således ”kun” tilstede, når du skal ud at flyve (tanken om at flyve), eller når du sidder i selve flyet. Til forskel for andre former for angst så går din angst væk, når du ikke skal flyve, eller ikke tænker på at du skal flyve.

Selve angstreaktionen er den samme uanset om du er bange for at flyve, køre i elevator, gå op på en høj stige, køre tog eller noget andet.

Flytryg kursus imod flyskræk - Psykolog Torben Kjeldsen
Psykolog Torben Kjeldsen er specialist i flyskræk og underviser på Flytryg kursus

Fysiologisk fremtræden

Når man er i fare, sender hjernen besked via nerver ned til binyrerne om, at de skal udskille kamp- og flugt-hormonet adrenalin i blodet. Dette påvirker forskellige organer i kroppen, som har en automatisk måde at reagere på, når det kommer i kontakt med adrenalinet. Adrenalinens virkning på de forskellige organer i kroppen har altså et bestemt formål i forhold til overlevelse i en faresituation.

Kropslig oplevelse af flyskræk

Den oplevede kropslige fornemmelse kan være hjertebanken, anspændthed, ”stærk lyst til toiletbesøg”, svedeture, rysten, mundtørhed, vejrtrækningsproblemer, kvælningsfornemmelse, svimmelhed, snurren i hænder, ondt i maven eller i brystet.

Ingredienserne i flyskræk

Flyskræk kaldes undertiden også aerofobi, aviafobi, aviofobi og pteromekanofobi. Flyskræk har mange bestanddele, hvoraf ikke alle er specifikke for flyskræk i sig selv. Nogle af disse bestanddele er angst eller frygt for:

  • Højde
  • Overfyldte omgivelser
  • Indelukkede rum (klaustrofobi)
  • At sidde i varm, hengemt luft
  • Være nødt til at vente passivt
  • Ikke at forstå årsagerne til alle de underlige lyde og indtryk omkring dig
  • At bekymre sig om turbulens
  • Være afhængig af ukendte mekaniske ting for at sikre din sikkerhed
  • Være afhængig af en ukendt pilots dømmekraft
  • Ikke at have “kontrol” over situationen
  • Muligheden for terrorisme

Symptomer på flyskræk

Generelt, kan mennesker der lider af flyskræk have to basale typer symptomer; nemlig fysiske og psykiske symptomer på flyskræk.

Fysiske symptomer

Fysiske reaktioner på frygt og stress (og derved flyskræk) kan være:

  • Anspændthed i musklerne
  • Tungt, svært åndedræt
  • Hjertebanken og brystsmerter
  • Uro i maven
  • Sveden, svaghedsfornemmelse, svimmelhed
  • Prikkende fornemmelser, tørhed i munden, bleghed
Psykiske symptomer

De psykiske tegn og symptomer på flyskræk kan være:

  • Dårlig eller forringet hukommelse
  • Forsnævring eller begrænsning af evnen til opfattelse
  • Dårlig eller ringe dømmekraft
  • Negative forventninger
  • Tanker, der gentager sig

Forskel på flyfobi og flyskræk

Flyfobi kan have sin årsag i tidligere traumatiseret/angst hændelse, hvor reaktion og symptomer ikke fremkommer eller opleves. Ved en oplevelse to, fx en ubehagelig oplevelse i et fly eller andet der blot aktiverer angst kan det så udløse flyskræk eller fobi.

Det kan betyde at når  man ikke har koblet de to hændelser og man forsøger at møde sin flyangst ved at træne flyvning kan det vanskeliggøres eller hindre forandring fordi man  ikke får koblet sin angst til tidligere hændelse.

Der er forskel på flyfobi og flyskræk. Mange er til tider bange for styrte ved fx turbulens. Det hedder flyskræk. Det holder ikke en fra at flyve. Man er i stand til at håndtere at man bliver bange, uden at symptomerne bliver for voldsomme. Dette er forskelligt fra flyfobi.

Intensiteten i symptomerne er stærkere ved fobi, og de varer længere. Bare tanken om et fly, en tegning af en flyver eller vinger kan udløse symptomer i så voldsom en grad, at det har karakter af et angstanfald. Ved flyfobi bliver man aroused, hvilket betyder at ens ’angstsystem’ bliver aktiveret.

Hvis flyskrækken stammer fra en ulykke eller en begivenhed (et traume), bør man overveje at opsøge en psykolog med henblik på at behandle de underliggende årsager.

Mere viden om flyskræk og flyvning

 

Turbulens

Turbulens er luft, der bevæger sig

Flytryg kursus imod flyskræk - Fly turbulens

Turbulens er et af de fænomener, der oftest nævnes i forbindelse med flyskræk. Turbulens er et ord for at luften er i bevægelse. Og der er altid turbulens – ligesom der altid er bølger på havet. Nogle gange er de fem meter høje, og andre gange kun en centimeter. På samme måde bevæger luften sig altid, og der skal ikke mere til at skabe turbulens end at du vifter med dine arme. Noget turbulens kan man mærke når man flyver, andet kan man ikke, og fælles for det er at det IKKE er farligt!

Nogle nævner helt fejlagtigt ordet “lufthuller” i forbindelse med turbulens. Det er en stor misforståelse. Der kan ikke være huller i luften – lige så lidt, som der kan være et hul i vandet i et badekar.

Turbulens i forbindelse med flyvning kan groft sagt inddeles i nedenstående tre kategorier:

Termisk turbulens

Flytryg kursus imod flyskræk - termisk turbulens

Mekanisk turbulens

Flytryg kursus imod flyskræk - Mekanisk turbulens

CAT – Clear air turbulence (Klarlufts turbulens)

Sidstnævnte opstår når store luftmasser i de højere luftlag med forskellig tryk og temperatur, ”gnider sig mod hinanden”. Der er som navnet ingen skyer forbundet med det, og turbulensen er altså ikke til at se på forhånd. Den opleves oftest i flyets rejsehøjde.

Mere viden om flyskræk og flyvning

10 gode råd imod flyskræk

Flyskræk behøver ikke at være et uoverkommeligt handicap. Vi har samlet et par håndfulde gode tips til ting, du selv kan gøre for at reducere angsten.

Ti gode råd imod flyskræk. Flyskræk er forfærdeligt. Et Flytryg kursus hjælper dig at med din flyveangst.

Ti råd imod flyskræk

  1. Vær i god tid – stress fremmer angst.
  2. Ignorer de lyde du ikke kender – de skal helt sikkert være der og du tænker jo ikke over dem i bussen.
  3. Kig på personalet – ser de rolige ud, er alt som det skal være.
  4. Undgå alkohol før og under rejsen – alkohol dehydrerer og fremmer angsten.
  5. Sid så langt fremme i flyet som muligt – de fleste fly støjer mindst oppe foran.
  6. Undgå piller – selvmedicinering og flyvning er en rigtig dårlig cocktail.
  7. Fortæl personalet at du er bange for at flyve – de har set det mange gange før og vil gerne støtte og hjælpe.
  8. Rejs i bekvemt og løstsiddende tøj – gem slipset og de høje hæle til destinationen.
  9. Vær åben omkring din flyskræk – lad være med at lukke dig inde i dig selv.
  10. Opsøg information – er der noget du ikke forstår, så spørg. Alternativt, undersøg det i litteratur eller på nettet. Manglende viden  fremmer utryghed.

Og husk at du bare ved at øge din viden om flyvning og flyskræk faktisk er i gang med at bekæmpe angsten.

Psykolog Torben Kjeldsen

Flytryg kursus imod flyskræk - Psykolog Torben Kjeldsen

Torben Kjeldsen har været instruktør på hos Flytryg siden 1997 og en førende psykolog indenfor flyskræk og flyvning. Han har i en årrække beskæftiget sig med udvælgelse og rekruttering af piloter og flyveledere – såvel militære som civile. Torben Kjeldsen er tilknyttet som ekstern krisepsykolog for Naviairs flyveledere.

Torben Kjeldsen er chefpsykolog for PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i Odsherred Kommune, ekstern lektor RUC og instruktør på Flytryg, siden 1997. Han har i en årrække beskæftiget sig med udvælgelse og rekruttering af piloter og flyveledere – såvel militære som civile. Torben Kjeldsen er tilknyttet som ekstern krisepsykolog for Naviairs flyveledere.

Torben Kjeldsen er cand. psych. fra Københavns Universitet og autoriseret psykolog med praksis i Værløse nord for København.

Pilot Ulrik Pedersen

Flytryg kursus imod flyskræk - Ulrik Pedersen
Pilot Ulrik Pedersen ejer og driver Flytryg.

Ulrik Pedersen er uddannet pilot og flyver som kaptajn for SAS. Han har over 25 års piloterfaring fra privat luftfart og har hands-on erfaring med mange flytyper og alle tænkelige forhold omkring flyvning.

Ulrik Pedersen er en af mediernes foretrukne eksperter udi flysikkerhed og flyskræk.

Kontakt Flytryg

Flytryg v/Ulrik Pedersen

Dexter Gordons Vej, 37 st.
DK-2450 København SV.
Telefon: +45 25797934

CVR: 29468869