Flyskrækkens anatomi

Hvorfor får man flyskræk?

Flyskræk opstår af mange grunde, og ofte aner vi ikke, hvorfor vi har lider af det. Nogle gange ser det ud til, at det er arvet (biologisk følsomhed eller socialt arvet fra en forældre), og andre gange får vi flyskræk fordi, vi har haft en ubehagelig flyveoplevelse. Forklaringen til den oplevede flyskræk kan også findes i periodevis stress eller har oplevet et panikanfald. Vi kender således ikke den nøjagtige årsag. En flyvemaskine har dog nogle rationelle grunde til at kunne vække angst.

Det kræver en vis portion tillid og viden at sætte sig i en flyvemaskine. En flyvemaskine kan ”falde ned”, og der synes ingen grænser for mediernes (film, aviser) lyst til at dramatisere, når der sker uheld i forbindelse med flyvning. Det æder noget af vores hverdagstillid. Et fly udfordrer på mange måder vores hjernes naturlige beredskab. Det flyver højt, man er lukket inde og er ude af kontrol, og det påvirker vores sanser ganske meget. Så meget, at vi nemt får falske indtryk i form af lyde og bevægelser. Når vores hjerne er sat i højt kamp- og flugtberedskab, er den ikke god til at tolke verden positivt.

Angst starter i hjernen

Angst er grundlæggende en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer – således også flyskræk. Gennem evolution er hjernen blevet udviklet for at mennesket skulle kunne tilpasse sig de omkringliggende farer og trusler.

Flytryg kursus imod flyskræk - Hjernen

Når du udsættes for en fare, som er en trussel for dit liv, reagerer hjernen på at vi skal overleve. Hvis du står i en farefuld situation (eksempelvis at møde en slange), dannes der øjeblikkeligt et synsindtryk fra øjnene i synsbarken som sidder i hjernen. Hele det autonome system aktiveres (det autonome system styrer bl.a. hjerte og vejrtrækning). Det autonome system kan mærkes ved alle de kropslige symptomer, du opdager når du føler angst.

Grunden til at hele dette system bliver aktiveret er at få os til at reagere i den farefulde situation vi står i med enten at flygte eller at kæmpe.

Med din viden og erfaring opfatter du måske nu, at slangen er ganske ufarlig og derfor ikke nogen trussel. Selvom angsten herefter aftager, kan den måske længe efter føles i kroppen fordi storhjernen har svært ved at styre det limbiske system som styrer følelserne.

Det er ikke alle signaler der starter hele denne process. Det er disse urgamle signaler som gør det:

  • Farlige dyr
  • Højder
  • Små lukkede rum
  • Mødet med ukendte mennesker

Når angsten opstår på uhensigtsmæssige steder og situationer indlæres uhensigtsmæssige handlinger. Et eksempel er, hvis du bliver angst ved at stå i en kø på posthuset. Din krop og hjerne arbejder på urgammel og vil, at du enten skal flygte eller kæmpe. Da du ikke kan kæmpe dig igennem angsten fysisk på posthuset, vil du måske være tilbøjelig til at flygte. Dette giver en øjeblikkelig sænkning i angsten, men medfører tilgengæld at du sandsynligvis vil tillægge posthuset årsagen til din angst og begynde at undgå det. Når du undgår posthuset udvikler du en fobi der er med til at vedligeholde din angst.

Hjernen husker angst

Hjernen samler på farefulde oplevelser og hændelser, du har været ude for i dit liv. Hver gang du nærmer dig en situation er den på vagt. Den scanner alle dine oplevelser, og opdager den en sammenhæng med tidligere ubehagelige situationer vil den slå alarm. Faktisk betyder det så, at hvis du, som ovenover, tillægger årsagen til angst noget som slet ikke er farligt (som et posthus), så vil hjernen hver gang du nærmer dig et posthus slå alarm og du vil mærke angstsymptomer. Dette vil forstærke din opfattelse af, at det er posthuset der gør dig angst, og du vil aldrig erfare at det ikke er.

Det er sådanne mønstre, der kan give udslag i eksempelvis flyskræk. Et Flytryg kursus hjælper 95% af deltagerne af med deres flyskræk.