Sådan flyver maskinen

Opdrift skal der til

Flyvemaskiner er dybest set tonstunge metalrør med vinger. Tanken om, at de skal kunne bevæge sig gennem luften uden at falde ned er svær at begribe for mange. Sådan opstår flyskræk. I virkeligheden er det ikke så kompliceret, og faktisk kan flyvemaskinen ikke lade være med at flyve. Den skal bare have noget opdrift.

For at et fly kan flyve skal der skabes opdrift, der modsvarer flyets vægt, så hvis et fly vejer 1000 kg, skal der populært sagt laves for 1000 kg opdrift.

Luften omkring os består af milliarder og atter milliarder af luftmolekyler. De ville helst ligge helt stille, men forstyrres hele tiden og bevæger sig derfor rundt mellem hinanden. Luften forstyrres f.eks når vi går, bevæger os etc. Sammenlign det med kølvandet på et skib. Det at luften bevæger sig kaldes turbulens, og der er derfor altid turbulens når du flyver.

Flytryg kursus imod flyskræk - opdrift

Vingen skaber opdrift

Opdriften skabes på flyets vinge, der groft sagt er flad på undersiden og krum på oversiden. Når den bevæger sig igennem luften tvinges luften der løber over vingen til at løbe hurtigere end luften på undersiden. Det skaber et lokalt mindre lufttryk, der populært sagt suger flyet op. Det kaldes opdrift.

Opdriften er afhængig af hastigheden vingen bevæger sig igennem luften med, selve formen på vingen og endelig den vinkel vingen bevæger sig igennem luften med.

Flytryg kursus imod flyskræk - Opdrift 2

Hastigheden får vi ved at accelerere flyet ned af banen indtil hastigheden er stor nok til at vi kan flyve. Vinklen i forhold til luften styrer vi piloter med vores styregrejer og formen på vingen kan vi påvirke ved at udfælde klapper på hhv for og bagkant af vingen så krumningen på vingen øges. Disse klapper kaldes flaps og slats og du kan se dem blive foldet ud under start og landing hvis du kigger ud på vingen.

Flyet konstrueres desuden så det altid er stabilt, dvs hvis det påvirkes af f.eks turbulens vil det altid vende tilbage til udgangsstillingen.

Flytryg kursus imod flyskræk - stabilitet

Husk, at jo mere du ved om flyvning og flyvemaskiner, jo mindre er der at være bange for. Et Flytryg kursus lærer dig alt, der er værd at vide om flyvning. På den måde kommer du af med din flyskræk.