Flytryg v/Ulrik Pedersen
Dexter Gordons Vej, 37 st.
DK-2450 København SV.
Telefon: +45 25797934
CVR: 29468869
Flytryg v/Ulrik Pedersen
Dexter Gordons Vej, 37 st.
DK-2450 København SV.
Telefon: +45 25797934
CVR: 29468869
Flytryg startede i 1982. Som det eneste kursus imod flyskræk og flyveangst, benytter Flytryg de samme avancerede simulatorer og træningsfaciliteter som kabinepersonalet i flyselskaberne.
Flytryg ejes og drives af Pilot Ulrik Pedersen, der har over 30 års erfaring fra luften.
Ud over Ulrik Pedersen deltager også psykologen Tina Mulvad som instruktør på kurserne.
Flytryg kurset kan også tilbydes som et intensivt individuelt endags-kursus imod flyskræk. Ligesom flytryg-kurset indgår der simulator-øvelser og en flyvetur i endags-kurset. Det intensive kursusforløb på bare én dag er kun muligt som individuelt forløb og tilbydes derfor ikke til større grupper.
Da de intensive endagskurser er individuelle kan de tilpasses kursistens særlige behov og der kan lægges et mere personligt fokus. Da endagskurset er individuelt tilrettelagt beregnes prisen også individuelt, men forvent en pris der er ca. 4 gange dyrere end det normale tre dages kursus. Kontakt os via tilmeldingssiden for at booke et intensivt endagskursus.
Et flytryg kursus strækker sig over tre dage – typisk en weekend – og består af både teoretisk undervisning og praktiske øvelser og simulationer. Kurserne foregår hos CAE ved Kastrup Lufthavn. Her findes de bedste og mest avancerede simulatorer og træningsfaciliteter, og det er også her flyselskabernes besætninger uddannes og trænes.
Flytrygs instruktører er pilot Ulrik Pedersen og psykologerne Tina Mulvad Jørgensen og Torben Kjeldsen. Alle med mange års erfaring fra luftfartsbranchen.
Piloten instruerer i teknisk og praktisk viden om fly, flyvning, vejrfænomener og teknologi, og psykologen giver indsigt i de psykologiske mekanismer, der ligger bag angst i almindelighed og flyskræk i særdeleshed. Angst og flyskræk hænger ofte sammen med usikkerhed og mangelfuld viden, og når først man ved, hvad man er bange for og hvorfor, så kan psykologien også give redskaber til at gøre noget ved den.
Et kursus koster 10.000 kroner inklusive moms, og det inkluderer en flyvning tur/retur til en lufthavn i Skandinavien.
Et typisk kursusforløb kunne se således ud:
0930 – 10.00 Check in og velkomst
10.00 -12.00 Introduktion
Kursisternes eget forhold til flyvning og flyskræk.
12.00 – 12.45 Frokost
12.45 – 15.00 Psykologen: Hvad er angst?
15.00 – 15.20 Kaffepause
15.20 – 18.00 Piloten: Hvordan flyver flyet?
Start, landing, turbulens
Sikkerhedsfilosofi, flyveledelse
18.00 Tak for i dag.
08.30-10.00 Piloten: Lydrejse (om lyde og flyvning)
10.00 Kørsel til hangar
10.30-12.30 Piloten og psykologen viser rundt
Rundvisning i fly
12.30-14.00 Frokost
14.00-15.00 Psykologen: Afslapningsøvelse
Lær at slappe af
15.00-15.30 Kaffepause
15.30-17.00 Piloten: Hvordan flyver flyet 2. del
17.00-18.00 Psykologen: Hvad gør jeg selv?
Hjælp til selvhjælp
18.00 Tak for i dag!
06.30-06.45 Piloten: Briefing på dagens flyvetur
06.45 Transport til lufthavn
08.00-11.10 Flyvning til Stockholm tur/retur med SAS
12.00-12.30 Frokost
12.30 –15.00 Psykologen: Debriefing
Hvordan har du det nu?
Tilmelding til Flytryg kursus her.
Den næste kursusdato på CAE er
14. – 16. marts 2025.
Individuelle forløb planlægges og aftales individuelt. Tilmelding her.
Et Flytryg kursus strækker sig over tre dage og afsluttes med en flyvetur sammen med kursusinstruktørerne (psykolog og pilot) til en destination indenfor omkring en times flyvning fra Kastrup. Kurset koster kr. 10.000,- per deltager.
På kurset vil psykologen forklare om de psykologiske mekanismer, der ligger bag angst i almindelighed og flyveangst i særdeleshed og give redskaber og værktøjer til at blive angsten kvit.
Piloten vil blandt andet forklare, hvordan en flyvemaskine virker, og hvad piloterne laver både før, under og efter turen. Der vil komme en grundig og god forklaring på begreber som turbulens, lufthuller (de findes ikke!), sidevindslandinger, vejrforhold og meget andet. Kursisterne får også konkrete værktøjer til at forberede flyveture, så den bliver så komfortabel som mulig.