Intensivt endagskursus

Flytryg kurset kan også tilbydes som et intensivt individuelt endags-kursus imod flyskræk. Ligesom flytryg-kurset indgår der simulator-øvelser og en flyvetur i endags-kurset. Det intensive kursusforløb på bare én dag er kun muligt som individuelt forløb og tilbydes derfor ikke til større grupper.

Flytryg kursus imod flyskræk - Kabinesimulator CAE
Intensive endags-kursusforløb til enkeltpersoner indebærer også praktiske øvelser og simulationer i samme træningsmiljø som flypersonale.

Da de intensive endagskurser er individuelle kan de tilpasses kursistens særlige behov og der kan lægges et mere personligt fokus. Da endagskurset er individuelt tilrettelagt beregnes prisen også individuelt, men forvent en pris der er ca. 4 gange dyrere end det normale tre dages kursus. Kontakt os via tilmeldingssiden for at booke et intensivt endagskursus.

Individuelle forløb

Hvis der er særlige forhold omkring din flyskræk, hvis du har svært ved at angribe angsten i selskab med andre, eller hvis du har specielle behov eller ønsker om et særligt fokus, så kan du få individuelle coachingforløb med Flytrygs pilot, Ulrik Pedersen.

Flytryg kursus imod flyskræk - pilot Ulrik Pedersen
Flytrygs ejer og direktør, pilot Ulrik Pedersen.

Fokus og udgangspunkt for individuelle forløb er stadig flyskræk og hvordan man kommer af med den. Men undervejs i processen er det muligt at forholde sig til andre problemstillinger og aspekter også. Det er godt at snakke ledelse, strategi og fokus med en luftkaptajn, og tilgangen til flyvning og/eller flyveangst kan også med fordel bruges i andre situationer.

Individuelle forløb aftales direkte mellem Flytryg og kunden og prisen beregnes individuelt derefter.

Tilmelding til individuelle forløb via tilmeldingssiden.

 

Tilmelding