Flyskræk er en enkelfobi
Almindeligvis er flyskræk afgrænset til det, man kalder en enkelforbi, som er knyttet til en situation eller en genstand – her en flyvetur/flyvemaskinen. Angsten er således ”kun” tilstede, når du skal ud at flyve (tanken om at flyve), eller når du sidder i selve flyet. Til forskel for andre former for angst så går din angst væk, når du ikke skal flyve, eller ikke tænker på at du skal flyve.
Selve angstreaktionen er den samme uanset om du er bange for at flyve, køre i elevator, gå op på en høj stige, køre tog eller noget andet.
Fysiologisk fremtræden
Når man er i fare, sender hjernen besked via nerver ned til binyrerne om, at de skal udskille kamp- og flugt-hormonet adrenalin i blodet. Dette påvirker forskellige organer i kroppen, som har en automatisk måde at reagere på, når det kommer i kontakt med adrenalinet. Adrenalinens virkning på de forskellige organer i kroppen har altså et bestemt formål i forhold til overlevelse i en faresituation.
Kropslig oplevelse af flyskræk
Den oplevede kropslige fornemmelse kan være hjertebanken, anspændthed, ”stærk lyst til toiletbesøg”, svedeture, rysten, mundtørhed, vejrtrækningsproblemer, kvælningsfornemmelse, svimmelhed, snurren i hænder, ondt i maven eller i brystet.
Ingredienserne i flyskræk
Flyskræk kaldes undertiden også aerofobi, aviafobi, aviofobi og pteromekanofobi. Flyskræk har mange bestanddele, hvoraf ikke alle er specifikke for flyskræk i sig selv. Nogle af disse bestanddele er angst eller frygt for:
- Højde
- Overfyldte omgivelser
- Indelukkede rum (klaustrofobi)
- At sidde i varm, hengemt luft
- Være nødt til at vente passivt
- Ikke at forstå årsagerne til alle de underlige lyde og indtryk omkring dig
- At bekymre sig om turbulens
- Være afhængig af ukendte mekaniske ting for at sikre din sikkerhed
- Være afhængig af en ukendt pilots dømmekraft
- Ikke at have “kontrol” over situationen
- Muligheden for terrorisme
Symptomer på flyskræk
Generelt, kan mennesker der lider af flyskræk have to basale typer symptomer; nemlig fysiske og psykiske symptomer på flyskræk.
Fysiske symptomer
Fysiske reaktioner på frygt og stress (og derved flyskræk) kan være:
- Anspændthed i musklerne
- Tungt, svært åndedræt
- Hjertebanken og brystsmerter
- Uro i maven
- Sveden, svaghedsfornemmelse, svimmelhed
- Prikkende fornemmelser, tørhed i munden, bleghed
Psykiske symptomer
De psykiske tegn og symptomer på flyskræk kan være:
- Dårlig eller forringet hukommelse
- Forsnævring eller begrænsning af evnen til opfattelse
- Dårlig eller ringe dømmekraft
- Negative forventninger
- Tanker, der gentager sig
Forskel på flyfobi og flyskræk
Flyfobi kan have sin årsag i tidligere traumatiseret/angst hændelse, hvor reaktion og symptomer ikke fremkommer eller opleves. Ved en oplevelse to, fx en ubehagelig oplevelse i et fly eller andet der blot aktiverer angst kan det så udløse flyskræk eller fobi.
Det kan betyde at når man ikke har koblet de to hændelser og man forsøger at møde sin flyangst ved at træne flyvning kan det vanskeliggøres eller hindre forandring fordi man ikke får koblet sin angst til tidligere hændelse.
Der er forskel på flyfobi og flyskræk. Mange er til tider bange for styrte ved fx turbulens. Det hedder flyskræk. Det holder ikke en fra at flyve. Man er i stand til at håndtere at man bliver bange, uden at symptomerne bliver for voldsomme. Dette er forskelligt fra flyfobi.
Intensiteten i symptomerne er stærkere ved fobi, og de varer længere. Bare tanken om et fly, en tegning af en flyver eller vinger kan udløse symptomer i så voldsom en grad, at det har karakter af et angstanfald. Ved flyfobi bliver man aroused, hvilket betyder at ens ’angstsystem’ bliver aktiveret.
Hvis flyskrækken stammer fra en ulykke eller en begivenhed (et traume), bør man overveje at opsøge en psykolog med henblik på at behandle de underliggende årsager.
Mere viden om flyskræk og flyvning