Et flytryg kursus strækker sig over tre dage – typisk en weekend – og består af både teoretisk undervisning og praktiske øvelser og simulationer. Kurserne foregår hos CAE ved Kastrup Lufthavn. Her findes de bedste og mest avancerede simulatorer og træningsfaciliteter, og det er også her flyselskabernes besætninger uddannes og trænes.
Flytrygs instruktører er pilot Ulrik Pedersen og psykologerne Tina Mulvad Jørgensen og Torben Kjeldsen. Alle med mange års erfaring fra luftfartsbranchen.
Piloten instruerer i teknisk og praktisk viden om fly, flyvning, vejrfænomener og teknologi, og psykologen giver indsigt i de psykologiske mekanismer, der ligger bag angst i almindelighed og flyskræk i særdeleshed. Angst og flyskræk hænger ofte sammen med usikkerhed og mangelfuld viden, og når først man ved, hvad man er bange for og hvorfor, så kan psykologien også give redskaber til at gøre noget ved den.
Et kursus koster 10.000 kroner inklusive moms, og det inkluderer en flyvning tur/retur til en lufthavn i Skandinavien.
Et typisk kursusforløb kunne se således ud:
Dag 1
0930 – 10.00 Check in og velkomst
10.00 -12.00 Introduktion
Kursisternes eget forhold til flyvning og flyskræk.
12.00 – 12.45 Frokost
12.45 – 15.00 Psykologen: Hvad er angst?
15.00 – 15.20 Kaffepause
15.20 – 18.00 Piloten: Hvordan flyver flyet?
Start, landing, turbulens
Sikkerhedsfilosofi, flyveledelse
18.00 Tak for i dag.
Dag 2
08.30-10.00 Piloten: Lydrejse (om lyde og flyvning)
10.00 Kørsel til hangar
10.30-12.30 Piloten og psykologen viser rundt
Rundvisning i fly
12.30-14.00 Frokost
14.00-15.00 Psykologen: Afslapningsøvelse
Lær at slappe af
15.00-15.30 Kaffepause
15.30-17.00 Piloten: Hvordan flyver flyet 2. del
17.00-18.00 Psykologen: Hvad gør jeg selv?
Hjælp til selvhjælp
18.00 Tak for i dag!
Dag 3
06.30-06.45 Piloten: Briefing på dagens flyvetur
06.45 Transport til lufthavn
08.00-11.10 Flyvning til Stockholm tur/retur med SAS
12.00-12.30 Frokost
12.30 –15.00 Psykologen: Debriefing
Hvordan har du det nu?
Tilmelding til Flytryg kursus her.