Spørgsmål og svar

SP: Hvad koster kurset?
SV: Det koster 9625 kr pr. person. Prisen inkluderer undervisning, flyveturen og forplejning under kurset. Evt. overnatning er ikke inkluderet. Enkeltmandskurser og kurser for virksomheder prissættes individuelt, da indholdet ofte er forskelligt.

SP: Kan jeg få mine penge tilbage, hvis jeg melder afbud?
SV: Som udgangspunkt er tilmeldingen bindende. Hvis der opstår pludselige og uforudsete begivenheder, der forhindrer dig i at deltage i kurset, refunderer vi pengene – eller aftaler at du kan deltage på næstekommende kursus.

SP: Hvor mange deltagere er der på hvert kursus?
SV: På de normale kurser mellem 10 og 18 deltagere samt to instruktører.

SP: Skal vi ud og flyve? Og hvorhen?
SV: Ja, selvfølgelig skal vi ud og flyve! Flyveturen afvikles på kursets 3. dag, og er en helt almindelig ruteflyvning med SAS til en Skandinavisk destination. Det kunne være Göteborg, Oslo, Aalborg eller Stavanger.

SP: Hvor mange kommer så med på flyveturen?
SV: I gennemsnit kommer 15 ud af 16 med på turen.

SP: Hvor mange bliver så kureret af kurset?
SV: Det er ikke helt så let at svare entydigt på. Og det er fordi at de forudsætninger kursisterne kommer med er forskellige. Der er deltagere, der aldrig har fløjet. Og deltagere der flyver hver uge, men som lider voldsomt under det. Derfor er kriterierne for ”helbredelsen” også forskellige, men fakta er, at alle kursister forbedrer deres forhold til flyvning radikalt.

SP: Er det så Ulrik, der flyver flyet, når vi skal ud og flyve?
SV: Nej, han er med på turen som passager ligesom vores psykologer. Vi er med for at kunne hjælpe og støtte, når det er nødvendigt.

SP: Jeg har et barn som er bange for at flyve. Kan I hjælpe?
SV: Nej, her må vi desværre takke nej. Kurset er som udgangspunkt kun for personer over 18 år, og vi tager kun yngre deltagere med hvis vi i forvejen har sikret os at de vil være i stand til at følge kurset – fagligt som udviklingsmæssigt.

SP: Jeg er rigtig bange for at flyve,men synes at prisen for kurset er meget høj. Kan jeg ikke få noget rabat?
SV: Desværre nej. Kurset er ganske omkostningstungt, da vi benytter os af flyvebranchens professionelle træningsfaciliteter , samt flyvning i rutefly. Eventuelle rabatter med storkunder aftales individuelt.

SP: Er der nogen forudsætninger, der skal være opfyldt for at jeg kan deltage?
SV: Nej, alle voksne kan deltage, og det kræver ingen specielle færdigheder for at kunne deltage. Al vores teori kan forstås af alle, og den underbygges med letforståelige eksempler.

SP: Er der noget jeg skal medbringe på kurset?
SV: Nej, ikke andet end gyldigt pas og anden billedlegitimation. Dette skal du bruge til flyveturen og til brug i security.

SP: Hvor afholdes kurset?
SV: På CAE, som er uddannelssted for for professionelt flyvende personale. Klik her for at se det på et kort.