Special- og individuelle kurser

FlyTryg tilbyder også individuelle kurser for enkeltpersoner eller meget små grupper.

I erkendelse af at det for nogle kursister kan være vanskeligt at dele deres flyveangst med andre, ligesom det kan være vanskeligt at afsætte 3 dage til kurset, tilbyder Flytryg også specielle enmandskurser.

Pensum på kurset er det samme som på det almindelige 3 dages kursus, men fordi vi tilrettelægger det efter den enkelte kursist, kan vi afvikle det på bare en dag. Der er stadigvæk to instruktører på kurset, som kun vil skulle tilgodese dine behov og ønsker.

Da kurset tilrettelægges individuelt ser dagen forskelligt ud fra kursist til kursist, men planlæg på en dag der varer fra klokken 0800 om morgenen til klokken 2100 om aftenen. Ligesom på det almindelige kursus, afsluttes kurset selvfølgelig med en flyvetur.

Før kurset vil der være en individuel samtale/rådgivning om kurset, ligesom der vil være opfølgning efter afholdelsen af kurset.

Prisen incl. teoriundervisning, alle øvelser, fuld forplejning, to instruktører samt flyvetur prisfastsættes individuelt, men ligger som udgangspunkt på 30.000 excl. moms.

Har du interesse I et sådant kursus, så kontakt os på info@flytryg.dk eller brug formularen her.

Flytryg langrutekursus
For første gang i Skandinavien – og formodentlig i hele verden – har vi nu æren af at kunne tilbyde et Flytryg kursus med særlig vægt lagt på de lange interkontinentale flyvninger. Dette ikke mindst på grund af talrige opfordringer fra tidligere kursister, der savnede specifik viden og tryghed omkring de rigtig lange flyveture.

Turen går til New York og vi flyver med SAS derover.

På grund af kursets beskaffenhed er antallet af deltagere begrænset til 14, og kurset ledes af to instruktører, en pilot og en flyvepsykolog.

Prisen for kurset, inkl. Flyvetur, hotel samt de fleste måltider er 16.000 DKK inkl. Moms. ( 12.800 DKK excl. moms )

Forud for selve flyveturen vil der være en hel dag med teorilektioner i angsthåndtering og bearbejdelse, hvordan flyver flyet med fokus på lyde og turbulens, øvelser i kabinesimulator samt en afslapningsøvelse oprindelig designet til rumfartsindustrien. Under opholdet i New York vil der være yderligere teori moduler samt tid på egen hånd.

Under opholdet i New York bor vi på Double Tree by Hilton Hotel & Suites.

Det er et fint hotel beliggende direkte overfor Manhattan ned til Hudson River og med en fænomenal udsigt til Manhattans skyline. Samtidig er der hurtig og smidig forbindelse via tog til Newark airport samt til Downtown Manhattan.

Som en konsekvens af dette, har Flytryg konstrueret et kursus der tilgodeser disse behov samtidig med at alle de kendte emner gennemgås.

Kurset er altså lige egnet for folk med generel flyveangst, særlig ubehag ved de lange ture – eller som et tillægsmodul til et allerede gennemført Flytryg kursus.

Kurset afholdes ikke med faste intervaller, men efter behov, og med et minimum deltagerantal på 8 kursister.

Har du interesse i at deltage på et langtrutekursus, så kontakt os på info@flytryg.dk eller brug formularen her.

2013-10-18 07.33.51

Nedenfor kan du se et mere detaljeret program for kurset.

Kurset kræver ingen forudsætninger, og det eneste du selv skal sørge for er et turistvisa til USA ( ESTA ) – resten sørger vi for.

Kurset inkluderer:

  • Teoriundervisning inklusive mockup øvelser på CAE Aviation Academy
  • Forplejning
  • Flyvning med SAS på Economy Class CPH – EWR – CPH
  • Transport EWR – hotel – EWR

Kurset inkluderer ikke:

  • Hotel i DK mellem dag et og dag to
  • Transport i New York
  • Drikkevarer
  • Omkostninger til ESTA (ca. 15 USD )
  • Udgifter til evt. Sightseeing etc.

Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset,hvis andre forhold gør at det ikke er muligt at gennemføre kurset. Tilmeldingen til kurset er bindende, og kursusafgiften refunderes ikke.

Ved sygdom etc. refunderes 75% af beløbet mod fremvisning af lægeerklæring.

Program:

Dag 1:

09.00 Introduktion/morgenmad Deltagerne beretter om deres oplevelser

og forhold til flyvning.

10.30 Hvad er angst Utryghed og angst mekanismer. Den

utrygges forhold til omverdenen, relevant

og irrelevant angst.

12.00 Frokost

12.30 Hvordan flyver vi? Hvad får flyet til at flyve? Piloterne, vejr og Turbulens, flyveledelse, safety culture.

14.30 Pause

15.00 Mockup øvelser I kabinesimulator afvikler vi 3 øvelser: Lydrejsen,

afslapningsøvelsen og bevægelsesrejsen.

17.15 Afrunding af dagen. Vi opsamler dagens indtryk og evt spørgsmål samt briefer på dag 2.

17.30 Slut dag 1

Dag 2:

10.00 Check in til flyvningen. Vi mødes i Terminal 3 i Kastrup til fælles briefing og Check in.

12.25 Flyvning til USA SK909 – ankomst kl. 14.50 USA tid. Derefter fælles transport til hotel.

16.15 Check in og debriefing Vi checker fælles ind på Double Tree Hotel i Jersey City og mødes bagefter til kort debriefing.

18.00 Teori Mere teori om flyvning

19.00 Middag

Dag 3:

07.00 Morgenmad Med udsigt til Manhattans skyline spiser vi fælles

morgenmad i hotellets restaurant

08.00 Fri disposition Sightseeing på Manhattan med seværdigheder efter

Kursisternes valg, f.eks Central Park, Times Square5th Avenue, Ground Zero etc. Alternativt

shoppingcenteret Newport Centre Mall lige ved siden af hotellet.

15.00 Check out og afgang til Newark Airport

17.40 Afgang SK910 til København

Dag 4:

07.15 Landing CPH

08.00 Debriefing og farvel Vi runder kurset af inden vi tager afsked med hinanden.