Flyskræk, psykologien

Flyskræk – angst eller frygt for at flyve

Angst er et grundvilkår ved at være menneske. Det en naturlig og meget hensigtsmæssig reaktion på fare. Angsten har mange former, og en af dem er fobier. Fælles for alle fobier er, at de som regel er afgrænset til en bestemt ting (dyr) eller situation, som vi er bange for. Det, der er fobiens særlige kendetegn er, at vi som regel oplever, at vi er overdrevet bange (angst) for noget, vi egentlig ikke burde være så bange for. Her kan vi ikke umiddelbart sige, at angsten er hensigtsmæssig. Derfor kaldes en fobi en psykisk lidelse (fra mild til svær grad).

Der findes mange former for fobier, og rigtig mange mennesker oplever at have fobier. Det kedelige ved fobier er, at de kan være meget hæmmende i ens dagligdag – i visse tilfælde ligefrem invaliderende – og at de sjældent går væk af sig selv. I nogle tilfælde kan fobier brede sig til andre situationer eller ting.

Kendte fobier er angsten for lukkede rum (klaustrofobi), højdeskræk, angst for insekter (fx edderkopper ), angst for åbne pladser  ( agorafobi ) og endelig socialfobi. Der findes mange flere typer, og med ny viden er rækken af fobier udvidet betragteligt.

Almindeligvis er flyskræk afgrænset til det, man kalder en enkelforbi, som er knyttet til en situation eller en genstand – her en flyvetur/flyvemaskinen. Angsten er således ”kun” tilstede, når du skal ud at flyve (tanken om at flyve), eller når du sidder i selve flyet. Til forskel for andre former for angst så går din angst væk, når du ikke skal flyve, eller ikke tænker på at du skal flyve.
Selve angstreaktionen er den samme uanset om du er bange for at flyve, køre i elevator, gå op på en høj stige, køre tog osv.

Beskrivelsen af angstreaktionen kræver at vi skiller den ad i:

Dens fysiologiske fremtræden
Når man er i fare, sender hjernen besked via nerver ned til binyrerne om, at de skal udskille kamp- og flugt-hormonet adrenalin i blodet. Dette påvirker forskellige organer i kroppen, som har en automatisk måde at reagere på, når det kommer i kontakt med adrenalinet. Adrenalinets virkning på de forskellige organer i kroppen har altså et bestemt formål i forhold til overlevelse i en faresituation.

Den oplevede kropslige fornemmelse kan være:

Hjertebanken, anspændthed, ”stærk lyst til toiletbesøg”, svedeture, rysten, mundtørhed, vejrtrækningsproblemer, kvælningsfornemmelse, svimmelhed, snurren i hænder, ondt i maven eller i brystet.

De psykologiske/kognitive tanke og handlemønstre kan være:

Automatiske stærke negative tanker, uvirkelighedsfølelse, afmagt, ”tvangs eller sikkerhedstanker/ handlinger”.

Hvorfor er du så bange for at flyve?

Flyskræk opstår af mange grunde, og ofte aner vi ikke, hvorfor vi har lider af det. Nogle gange ser det ud til, at det er arvet (biologisk følsomhed eller socialt arvet fra en forældre), og andre gange får vi flyskræk fordi, vi har haft en ubehagelig flyveoplevelse. Forklaringen til den oplevede flyskræk kan også findes i periodevis stress, at man er blevet forældre, er blevet ramt af et traume (tab af nogen, skilsmisse etc.) eller har oplevet et panikanfald. Vi kender således ikke den nøjagtige årsag. En flyvemaskine har dog nogle rationelle grunde til at kunne vække angst. Det kræver en vis portion tillid og viden at sætte sig i en flyvemaskine. En flyvemaskine kan ”falde ned”, og der synes ingen grænser for mediernes (film, aviser) lyst til at dramatisere når der sker uheld i forbindelse med flyvning. Det æder noget af vores hverdagstillid. Et fly udfordrer på mange måder vores hjernes naturlige beredskab. Det flyver højt, man er lukket inde og er ude af kontrol, og det påvirker vores sanser ganske meget. Så meget, at vi nemt får falske indtryk i form af lyde og bevægelser. Når vores hjerne er sat i højt kamp – og flugtberedskab, er den ikke god til at tolke verden positivt.

flytryg-tegning.a

Ovenstående er et lille udpluk af den psykologiske tilgang til – og forklaring på – den angst man kan opleve i forbindelse med flyskræk. Alt dette og meget mere vil du blive klogere på som deltager på vores flytrygkursus.

Klik her for at komme til kursusprogram.